Østre Landsret frikender revisor for erstatningsansvar

Østre Landsret har den 23. december 2013 frifundet en statsautoriseret revisor for erstatningsansvar vedrørende skatteassistance.

Sagen vedrørte, hvorvidt revisor ved opgørelsen af den skattemæssige opgørelse for indkomståret 2003 for et selskab skulle have opgjort et fradrag for udstedelse af fondsaktier.

SKAT havde tilkendt selskabet et sådant fradrag for fondsaktier for indkomstårene 2005 og 2006. Indkomståret 2003 var imidlertid skatteretligt forældet, hvorfor selskabet rettede kravet mod revisor vedrørende dette indkomstår.

Revisor, der var fratrådt efter indkomståret 2003, gjorde blandt andet gældende, at et eventuelt fradrag først kunne foretages for indkomståret 2004, da fondsaktieudvidelsen først selskabsretligt var effektueret i indkomståret 2004.

Selskabet havde ønsket, at fondsaktieudvidelsen selskabsretligt var effektueret den sidste dag i indkomståret 2003, men revisors erklæring, der var afgørende for den selskabsretlige gyldighed, forelå først et par uger efter den sidste dag i indkomståret 2003.

Østre Landsret frifandt derfor revisor med følgende begrundelse:

”Da den retsstiftende beslutning om udstedelse af fondsaktier således først blev truffet i regnskabsåret [2004], hvor [revisionsselskabet] hverken ydede regnskabsmæssig eller skatteretlig bistand eller rådgivning, er [revisionsselskabet] ikke ansvarlig for et eventuelt tab i forbindelse med en skattemæssige registrering af fondsaktieudstedelsen. Allerede af denne grund frifindes [revisionsselskabet]. Dommen er interessant, da både selskabet og revisor havde dateret de selskabsretlige dokumenter som værende udarbejdet i indkomståret 2003. Uanset dette blev det ved bl.a. vidneafhøringen afdækket, at den afgørende revisorerklæring ikke var fremsendt i regnskabsåret 2003.”

Dommen er endvidere interessant på to andre punkter:

Revisor ønskede i sagen at anmode SKAT om et bindende svar om, hvorvidt der overhovedet var skattemæssigt fradrag for fondsaktierne. Østre Landsret gav tilladelse hertil.

Det er altså muligt at få afdækket et skatteretligt tvivlsspørgsmål under en retssag ved at få tilladelse til at anmode SKAT om et bindende svar – også selvom tvivlsspørgsmålet skatteretligt er forældet.

Dette bør kunne anvendes i flere sager – også udenretligt – til at få en hurtig afklaring (sagsbehandlingstiden er 1-3 måneder for bindende svar) af de skatteretlige tvivlsspørgsmål i skatterådgiversager.

I nærværende sag ønskede skadelidte – selskabet – dog i sidste ende ikke at medvirke til at anmode om et bindende svar hos SKAT, hvorfor det ikke var praktisk muligt uden en sådan fuldmagt at indsende anmodningen. Hvor skadelidte nægter at medvirke, må dette dog have processuel skadevirkning.

Dommen er for de tredje interessant, da FSRs responsumdvalg udtalte sig i sagen om blandt andet det forhold, at det skatteretlige spørgsmål – om hvorvidt der var fradragsret – var tvivlsomt. FSRs responsumudvalg blev således spurgt, hvilken betydning det havde for god revisions- og rådgivningsskik, hvorvidt det var tvivlsomt, om der skattemæssigt var fradragsret for fondsaktierne.

Hertil svarede FRSs Responsumudvalg

”Hvis der forekommer tvivl om den skattemæssige fradragsret, skal revisor drøfte usikkerheden med selskabets ledelse og forsøge at afklare usikkerheden. Såfremt usikkerheden ikke kan afklares, er det ledelsens beslutning, hvorvidt det pågældende fradrag skal indregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”

Ved tvivlssomme skattespørgsmål er kravene til en statsautoriseret revisor derfor meget strenge, hvorfor det må tilrådes, at der i skatterådgiveransvarssager anmodes om bindende svar, således at det eventuelt kan afkræftes, at det skatteretlige spørgsmål slet ikke gav anledning til tvivl.

Dommen kan læses her.

07/01/2014

Videre læsning

Sager
Artikler
Nyheder